Tilhørsforhold

 

”Du bærer mig i livet, hvor alt kan ske med mig.

Gud lad mig altid vide, at jeg tilhører Dig.”

Disse dejlige ord er fra en salme skrevet af Holger Lissner.

 

For nogle år siden modtog jeg et postkort med dette vers. Det gjorde godt, for på dette tidspunkt, havde jeg og min mand brug for styrke og opmuntring. Når livet gør ondt, kan følelsen af ensomhed – ikke at høre til nogen steder – ofte fylde meget.

At have et tilhørsforhold har alle mennesker brug for.  Sådan har det altid været. Vores måde at drive samfund på i nutiden, har bevirket, at rigtig mange føler sig alene og har det dårligt. Det sande, Guddommelige tilhørsforhold kniber det måske også med. Mange mennesker har desværre forkastet Gud.

Gud ønsker fællesskab med os mennesker. Han ønsker vi skal tilhøre ham. I 1. Mosebog kapitel 2 v.18 siger Han: ”det er ikke godt for mennesket at være alene.” Adam og Eva, de første mennesker, brød det guddommelige fællesskab, og synden flyttede ind i verden. Adskillelsen har lige siden voldt megen smerte for mennesket.

Vores Far, som elsker os ubetinget, gav os i sin store nåde, mulighed for genoprettele ved Jesus Kristus. Ved Ham får vi en ny chance for at tilhøre Gud. Et sundt og ægte tilhørsforhold, som vi mennesker har brug for. Den tillid og det overskud som bliver udløst i relationen til ham, giver os muligheden for at række ud til andre.

Og det er vi også kaldet til. I Apostlenes Gerninger kapitel 13 v. 47: ”Jeg har gjort dig til et lys for hedninger, for at du skal bringe frelsen til jordens fjerneste egne.”

Alting kan ske for os mennesker. Hvor er det godt at vide, at Gud bærer os, når livet gør ondt, og at vi tilhører Ham. Det kan man opleve helt konkret, når et medmenneske involverer sig med opmuntring og omsorg, lige der, hvor overskuddet er helt i bund.

En lille opmuntring, et smil, gode ord fra bibelen eller et vers. Det betyder så meget. Måske du tager personlig kontakt, foretager et opkald eller sender du en sms?

 

Gud velsigne jer.

Lise Palmelund